Et voksen-liv??

Jeg er så skruk at det virkelig vil noget!!

Kan ikk en gang se DUM længere fordi jeg blir misundelig på dem - helt ærligt!

Jeg har været sammen med kæresten et år til januar og jeg er “kun” 22, alligevel så fylder tanken virkelig meget. Og jeg føler mig fuldstændig klar til at blive mor.
Jeg har kendt min kæreste i 4 år og vi har været kærester i 1 år snat, så jeg har nok ikk på samme måde følt, at vi skulle lære hinanden at kende. Jeg kender ham godt og han er verdens bedste kæreste..
Er nok også derfor jeg tænker endnu mere på børn..

Jeg håber at når jeg er begyndt på officerskolen her til januar og kæresten har fundet et nyt job, eller er begyndt at læse. At vi kan snakke mere seriøst om børn. For hvis det står til mig, så smidder jeg pillerne til sommer og så ser vi hva der sker…..

I mit job, som jeg elsker med meget få undtagelser, skal man en gang i mellem sove ude i skoven.. Og det er en af undtagelserne..

Jeg synes jeg har taget min tørn med at sove ude i skoven, være presset på søvn og lorte mad og derfor var udsigten til en afsluttende øvelse med de værnepligte ikke lige det jeg drømte om..  Meeeeen jeg er trods alt deres sergent og skal være det gode forbillede..

Så jeg tog med på afsluttende øvelse med rygsækken pakket med alt mit varme tøj. Og fra ca kl 14 begyndte jeg at tage det varme tøj på og kl 20 havde jeg ikke mere varmt tøj at tage på og jeg frøs stadig, så jeg rystede.. Jeg håbede virkelig at når jeg hoppede i soveposen så kunne jeg få varmen..
Men nej, det var absolut ikke tilfældet og jeg tilbragte natten med at fryse voldsomt meget og uden søvn.. Det resulterede i at jeg simpelthen blev nødt til at opdigte en mindre sygdom så jeg kunne komme ind og få varmen bare lidt.. Jeg kom også ind og fik et par timer i en seng, men varmen fik jeg aldrig helt.. For jeg fik feber.. Og lige pludselig pjækkede jeg ikk længere, jeg var faktisk syg.. Og endte med at blive sendt hjem fra øvelse..

Så hvad der egentlig var et pjækkeforsøg blev til egentlig sygdom… Ironisk……

Når man nu er blevet 22 somre og er mere end godt på vej mod de 23.. Så kommer sprøgsmålet ofte: “Er han den eneste ene?”

Og hvor skulle jeg vide det fra? Hvordan ved nogen overhovedet det?

Sidder alle andre bare der ude og VED at de er sammen med den eneste ene?

Og hvad med dem der blev skilt/gik fra hinanden, troede de os de var sammen med den eneste ene?

Jeg er forelsket i min kæreste - jeg elsker ham. Men jeg ved ikke om han er den eneste ene.
Jeg drømmer om børn med ham og føler vi er tættere på end jeg nogensinde har været før.. Jeg føler jeg hviler i mig selv og kan være mig selv 110% sammen med ham. Det er en virkelig dejlig følelse og jeg glæder mig til at opleve hvad fremtiden bringer os.. For jeg tror på den bringer os de bedste ting.

Og jeg håber vi skal være sammen for evigt!Om vi skal, det må fremtiden vise..

Prøvede noget jeg ikke gjorde i mit sidste forhold og som jeg har fortrudt siden.

Jeg snakkede med min kæreste om nogle ting, som gjorde mig ked af det. Jeg er stadig ikke helt så langt, at jeg bare kan sætte mig ned og sige jeg blir ked af det når, eller jeg er ked af du gør sådan.
Så jeg skrev et brev til ham med mine tanker og følelser. Det mest optimale havde selvfølgelig været at vi havde kunne snakke sammen face to face, når han havde læst brevet, men det er desværre ikk muligt når jeg arbejder i Jylland. Det skal helt sikkert gøres anderledes til en anden gang.

Men jeg er glad for, at jeg valgte at fortælle ham om mine følelser For vi fik en rigtig go snak ud af det.
Og det betød at jeg, følte mig lettet og meget gladere bagefter.

Går rundt i min/vores lille lyserøde verden! Alt ved ham og os er bare dejligt…
Jeg savner ham virkelig meget i hverdagene.. Synes det er rigtig hårdt endnu en gang kun et have en kæreste i weekenderne. Alt bliver så kompakt når det skal nås på 3 dage (især når det næsten kun er halve dage). Det er jo ikk kun ham jeg gerne vil nå at se, det er jo os alle vennerne og familien.
Men må indrømme at det meste af tiden, går sammen med kæresten.
Jeg kan bruge timer på “bare” at ligge helt tæt ind til ham og kigge ham i øjnene.  Hans fantastiske øjne! De siger mere end tusind ord og de fortæller de mest vidunderlige ting.

Jeg elsker at han høj og bred. Jeg kan putte mig helt ind hos ham og gemme mig fra resten af verden.
Jeg elsker når han løfter mig op til sig og kysser mig og jeg svæver på mere end en måde.
Jeg elsker at han er ligeglad med hvad alle andre tænker, hvis vi har lyst til at kysse uhæmmet midt  på hovedbanen, så gør vi det. For når han kysser mig, så eksistere resten af verden ikke!!
Jeg elsker at når vi skal sove, så putter han mig og holder om mig hele natten.
Jeg elsker at når jeg misser med øjnene om morgenen, er det første jeg ser hans dejlige smil og han hvisker stille “Go morgen smukke”
Jeg elsker at når jeg går i bad, så kommer han altid ud og kigger ind og siger sin helt særlige du er lækker lyd. Lige der føler jeg mig aller smukkest.
Jeg elsker……….

Dem er jeg rigtig go til i øjeblikket.. Har både været på facebook (mindst 5 gange), tjekket mail, læst blogs og holdt frokostpause i en time (ude i solen selvfølgelig). Alt sammen for at undgå at lave den projekt opgave, som jeg SKAL ha’ lavet inden kl 15 i morgen.

Og nu sidder jeg sgu på bloggen og skriver om det. Så blir det vist ikke mere åbenlyst, at jeg er virkelig dårlig til at tage mig sammen og lave noget!!

Det er da os lidt groft at de efter 8 måneder (+ de 4 år, det er siden jeg gik ud af gymnasiet) uden en eneste skriftelig aflevering, forventer jeg kan lave en på 2 dage?!

Så er alt ting godt igen…

Vi har fundet ud af alle de små ting og det føles virkelig godt!!
For i virkeligheden, så var det jo bare små ting, så vi skulle snakke om.

Er møg forelsket og virkelig glad!!! <3

Vi har ikk en gang været kærester i 2 uger og jeg synes allerede vi banker hovederne sammen..

Jeg føler mig dum! Dels fordi alt det lort betyder noget for mig og dels fordi jeg ikke synes du vil høre på mig.

Møg følelser!!!!!!

Sådan helt officielt!!

Er bare så glaaaaaad..

Jeg har en kæreste.. Fniiis…

Vi havde den dejligste dag i går. Vi sov længe og puttede, så tog vi ud for at købe gave til hans lillebror. Og så hjem på sofaen og puttede videre.. Om aftenen var vi ude at spise sushi (min yndlings mad) på Greve Strandkro, de har sådan noget running sushi, det var virkelig lækkert og vi hyggede rigtig meget. Bagefter tog vi i biffen og så “Alle for én”, den var møg sjov og jeg grinede så meget at jeg græd.
Det var min fødselsdagsgave og den bedste gave jeg har fået! Tror jeg havde et kæmpe smil på læberne hele aftenen, var bare så glad!!
Tog mig selv i at tænke “Den dejlige mand, der står der, han er MIN kæreste. Hvordan er jeg så heldig?”
For hold kæft hvor er jeg heldig!!! Og smask forelsket….

Bare fordi jeg stadig er smask forelsket….

Ville virkelig gerne være kærester, sådan helt rigtig. Hvor jeg faktisk kan kalde dig min kæreste.
Irritere mig det er så vigtigt for dig, at din familie ikk må vide noget endnu. Vi har intet gjort forkert!! I var gået fra hinanden, da vi fandt sammen, så jeg kan virkelig ikke se problemet??